onsdag den 24. juni 2015

Skattejagten

Formål med aktivitet
  • Formål: at lave et didaktisk forløb med fokus på sanserne hvor målgruppen bliver udfordret på motorik og samarbejdsevne.

De 6 principper

1: Alle kan være med og bidrager med forskellige kompetencer. Forskellighed er en styrke, en kan se taktikken, fysisk størrelse, kreative evner, hurtighed i løb osv.    

2: Alle kan bidrage, alle har en værdi. Alle er med til at skabe sammenholdet.

3: Nogle af posterne har mulighed for at blive justeret - fx huskeleg, boldkast mm.
4: Ydre motivation: De har et mål om at nå så mange poster som muligt og det hold der har været ved flest poster har vundet. Ydre motivation for at løse posterne, så man vinder.
5: Zoneindeling. Ikke i spil her.
6: Fokus fra den enkelte fjernes, idet der er flere i gang ved samme post ad gangen.

Skattejagten er udarbejdet efter SMTTE-modellen.
  • Sammenhæng:

    • Alle kender skattejagt-princippet, og derfor har vi valgt at lave vores egne poster, så vi selv kan bestemme hvad der skal ske/læres/prøves.
    • Vi har før leget med holdet, og ved at mange er konkurrenceminded. Vi har valgt at der kan være en vinder for at forstærke drivkraften og skabe en ydre motivation.
  • Mål: hvad vil vi gerne opnå?
    • Vi vil gerne udfordre grupperne på samarbejde, motorik og sanser.
  • Tegn:
    • Når målgruppen arbejder sammen om vores poster, fx planlægger taktik, udføre pyramide opgave osv. Man opnår flest point hvis man samarbejder, derfor er pointtælling undervejs et tegn. Tegn på at holdene bliver udfordret på sanserne kan fx være billeder undervejs med toiletpapir (vestibulærsansen) og posten med taktilsansen og havregrøden.
  • Tiltag: handlinger.
    • Vi vil vejlede grupperne sådan at vi får opfordret til taktil og samarbejde, får motiveret til at udføre posterne med sanser og motorik. bevægelse og motivation ind i aktiviteten.
  • Evaluering: registrering og vurdering.
    • Vi har undervejs registreret og dokumenteret posternes udførelse og efterfølgende evalueret på aktiviteten. Evaluering af forløbet kommer i næste indlæg.

Målgruppe:
Målgruppen er tænkt til unge, men aktiviteten kan justeres til forskellige målgrupper via posterne på skattejagten.

Beskrivelse af aktivitet:
Traditionel skattejagt hvor vi har tænkt bevægelse, sanser, samarbejde og taktik ind i de forskellige poster.

Beskrivelse af aktivitetens organisering:
Hver post har en farve, som man skal medbringe når de kommer tilbage.
Dét hold med flest farver har vundet.
Grupperne har mulighed for at splitte holdet, så man kommer ud til den post man er bedst til.
Hvordan kan erfaringerne omsættes i pædagogisk praksis, for eksempel i en praktikperiode?
De fleste af posterne på skattejagten har mulighed for at blive justeret, så de passer til fx yngre børnehavebørn/skolebørn. Fx kan man i huskeleg tilføje/fjerne ting. Man kan til de yngre børn sørge for at tingene der skal huskes er ting de kan relatere til, og som er en del af deres ordforråd. Der er mulighed for at man kan udvælge en enkelt aktivitet og arbejde med, eller man kan vælge at lave hele skattejagten. Ude i praktikken kan man vælge at lade en pædagog gå rundt med børnene i stedet for at sætte en pædagog ved hver post.

Evaluering af skattejagten
Under evalueringen blev der nævnt at der godt kunne være mere tid til selve skattejagten, men at den tid der var afsat blev godt udnyttet. Den generelle opfattelse er at den var sjov og udfordrende i forhold til motorik, sanser, samarbejdsevne og taktik, hvilket også var målet med skattejagten. Især mange sanser kom i spil undervejs. Der blev givet ros for at opgaverne på posterne var klart defineret.
Særligt samarbejde var et tydeligt tegn i grupperne, da der var rigtig meget der skulle koordineres. Der blev beskrevet til evaluering, at det var en god icebreaker for et godt samarbejde.
Der rodes efter ting i havergrøden.
Introduktionen til legen kunne til en anden gang gøres bedre. Det ville være rigtig godt at én ridsede reglerne klart op, så alle har mulighed for at forstå legen. En anden gang er vi nu klar over at det er omfattende både i rekvisitter og tid at planlægge en skattejagt.
Vores egen generelle opfattelse af aktiviteten er, at det har været sjovt og udfordrende. Vi har været gennem legeskabelonen og SMTTE modellen for at planlægge aktiviteten, og det har været lærerigt og spændende. Vi synes, at den store mængde tid vi har brugt inden aktiviteten også blev bemærket og havde positiv betydning for aktiviteten.


Evaluering af modul 3
Vi har gennem modulet didaktik og læring tilegnet os viden i forhold til de forskellige læringsmål. Under læringsmål 1 har vi bla. lært om illeris’ læringsteori og læringstrekant, om de 3 læringsdimensioner og de 7 læringsrum. De er beskrevet på indlægget her: http://dllndrb.blogspot.dk/2015/06/de-7-lringsrum.html . De 7 læringsrum har vi fx brugt til ‘Store legedag’ hvor vi var bevidste om at vi som voksne styrede aktiviteten, men at der skulle være plads til børnenes egne initiativer. Vi brugte små brain breaks, og indlagte pauser i aktiviteten med øje for læringsrummene.  
Vi har gennem denne undervisning fået en større forståelse hvordan teori og praksis hænger sammen. Vi har haft flere elementer med fra teorierne, i vores overvejelser om hvordan vi skaber en aktivitet.  
Ift. læringsmål 2 har vi tilegnet os færdigheder til at justere en aktivitet, således den kan tilpasses flere målgrupper fx vha. SMTTE modellen og organisationscirklen. Vores færdigheder har vi afprøvet både til ‘Store legedag’ og til vores egen aktivitet, hvor vi har justeret bla, på antal af deltagere i legen, varigheden, sværhedsgraden i opgaverne mm. Vi har fungeret som pædagog og underviser i vores aktiviteter, og afprøvet vores professionelle roller.
Vi har haft mulighed for at afprøve forskellige tilegnede teorier i praksis over for flere forskellige målgrupper. Vi har tilrettelagt flere didaktiske forløb ud fra forskellige modeller. Vi har gennem billeder, blogindlæg og video dokumenteret forløbene og efterfølgende evalueret forløbene, og hvad der kunne ændres og forbedres til en anden gang. For at øge drivkraften og indre motivation har vi brugt forskellige æstetiske udtryksformer med kreative tiltag altsammen med fokus på læringsmål 3.

torsdag den 18. juni 2015

De 7 læringsrum

Ankerstjerne og Broström har beskrevet 7 læringsrum i daginstitutionen.
Vi har herunder beskrevet dem kort

1 Atmosfære: lyse og venlige lokaler, rolige/passende omgivelser og stemning. Brug af uderum med ‘højt til loftet’  
2 Aktiviteter: der skal være plads til både fri leg og voksen-bestemt leg. Noget genkendeligt og lidt nyt.
3 Rutiner: nogle faste rutiner men ikke alt skal være i skema. Der læres også under fri leg.
4 Børnekultur: Af børnene for børnene. Give plads til at følge børnenes initiativ/fri leg.
5 Overgange: Sørge for at være tydelig voksen og ‘varsle’ før nye aktiviteter/skift.
6 Ventetid: god kommunikation mellem personalet så der opstår mindst mulig/unødig ventetider. Planlægning og strukturering for børnene.
7 Pauser: indlægge passende pusterum så barnet/brugeren er klar til at modtage/koncentrere sig om info/læring igen.

Intelligens

Howard Gardner er en amerikansk psykolog som i 1983 har udviklet en teori om 7 forskellige intelligenser. Siden er der tilføjet endnu 2. 
Gardners intelligensbegreb strækker sig over hele Illeris' læringsfelt. Garner anerkender menneskers forskelligeheder og også at vi alle lærer forskelligt, fordi vi er stærkere i nogle intelligenser fremfor andre. 
I det pædagogiske arbejde skal der være rum til at fremme de forskellige intelligensområder, så alle mærker sine styrker. 
De 9 intelligenser er følgende:
Musikalsk intelligens
- Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
- Logisk-matematisk intelligens
- Sproglig intelligens
- Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
- Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)
- Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)
- Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)
- Åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed)



Med udgangspunkt i legen ‘alle mine kyllinger’ optræder flg. intelligenser
Når man laver lege med mulighed for at mange intelligenser kommer i spil, er det større mulighed for at alle får den optimale læring. Vi har herunder fremhævet de intelligenser vi mener kan udfordre i denne leg.


  • Krops-kinæstetisk. Hvordan det føles i kroppen under løb.

  • sproglig intelligens via remsen i “kom hjem alle mine kyllinger”. Den skal kunne huskes og siges.
  • spatial intelligens. Vurdering af uderummet. Orientering af hvilken base man skulle til, og hvor den befandt sig. Være opmærksom på rammerne for banen.
  • interpersionel intelligens. Det var en leg med en gruppe og derfor skal man vise hensyn og forstå de andre der er med i legen. Aflæsning af kropssprog og taktik.
  • intrapersonel intelligens. Man skal være i kontakt med sig selv hvis man bliver vinder/taber, kunne håndtere det i samspil med de andre børn.
  • naturalistik intelligens. Udendørs i fuld sol og på en græsplane, giver fornemmelse for naturen udendørs.

Skattekortet til at forstå Illeris's tankegang. (Skal ikke tælles)

Illeris læringsteori og trekant.


For at forstå lærringsdimmensionerne henviser Illeris til den engelske lærings forsker Peter Jarvis.
“En kombination af processer gennem livsforløbet, hvorigennem hele personen – kroppen (arvemæssigt, fysisk og biologisk) og psyken (viden, færdigheder, holdninger, værdier, følelser, overbevisninger og sanser) – erfarer sociale situationer, hvis indhold omformes kognitivt, følelsesmæssigt eller praktisk (eller gennem en kombination heraf) og integreres i den individuelle persons biografi, hvilket resulterer i en stadig forandret ( eller mere erfaren ) person.”
Kort fortalt at alle de oplevelser, følelser og erfaringer vi får gennem livet er med til at definere hvem vi er.
Så for at forstå Illeris læringstrekant bliver vi nødt til at forstå de 3 læringsdimensioner, indhold, drivkraft og samspil.


Indholdet er det der skal læres – viden, kundskab, færdighed, indsigt, mening, holdning.
Igennem indhold skaber vi en mening og kundskab og derved styrker vi vores evne til at fungere korrekt i forhold til de betingelser vi lever i.
Drivkraft: der skal være noget der sætter tilegnelsesprocessen i gang, noget der motiverer. Det kan være en lyst, interesse, nødvendighed eller tvang. Den drivkraft der har været i brug har betydning for læringens resultat. Igennem drivkraften forsøger vi at opretholde en psykisk og kropslig balance, og på samme tid udvikler vi vores sensitivitet og følsomhed.
Samspil handler om handling, kommunikation og samarbejde.
Igennem samspil forsøger vi at opnå en social og samfundsmæssig integration, som mennesket finder acceptabel. På samme tid udvikler vi vores socialitet. Vi bliver dermed også bedre til at begå os socialt via samspillet.  
Det vil sige at indhold, drivkraft og samspil alle er påvirket af hinanden. For at få den optimale læring, er det vigtigt at vi som mennesker besidder den kompetence det er, at kunne mestre alle 3 læringsdimensioner og udnytte det til vores fordel.
Vi kan næsten ikke snakke om Illeris og hans læringstrekant uden vi også kommer til at snakke om Illeris’ 4 læringstyper:
  • Kumulativ læring
  • Assimilativ læring
  • Akkomodativ læring
  • Transformativ læring


Kumulativ læring:Det er første gangs oplevelser. Det er den basale kompetence som vi typisk lærer i de første leveår. Vi skal lære som spæd at spise, gå og snakke. Som barn, svømme og cykle. Som voksne skal vi lære at køre bil, huske cpr.nr og pin-koder.
Assimilativ læring: Det er en viderebygning på den kumulative læring. Det er hverdags læring som skolegang. Når vi har lært at spise, skal vi lære og lave maden. Når vi har lært at svømme skal man lære at dykke. Osv. Man tilføjer ny viden til den allerede eksisterende viden.
Akkomodativ læring: Det er en helt ny viden man ikke kan genkende og komme i allerede eksisterende skemaer. Man skal videreudvikle nye sammenhænge for at forstå den stillede opgave. Derfor må man nedbryde og rekonstruere dele af et allerede eksisterende skema, så påvirkningen passer ind. Tidligere læring skal forstås og nedbrydes.
Transformativ læring: Til allerede eksisterende viden skal man ændre sine skemaer. Man skal sammensætte et nyt skema ud fra de allerede eksisterende skemaer. Det vil sige man udplukker det man skal bruge fra de forskellig skemaer for at skabe et nyt der passer til den givne situation. Man ændre kort sagt på sine kognitive skemaer. Denne form for læring kan opstå ved fx omskoling eller personlighedsudvikling. Dette vil typisk ske når der sker en livsændring, både frivillig og ufrivillig. Følelsen af at blive et helt nyt menneske.

Moderne og postmoderne pædagogik

Vi har kort skitseret de forskellige pædagogiske retninger gennem tiden

Pædagogisk realisme: Gennem erfaringer skal barnet tilpasse sig samfundet ved hjælp af opdragelse, uddannelse og undervisning.


Humanistisk pædagogik: Mennesket er i centrum. Autoriteter skal ikke være i fokus, men i stedet de indre vilkår som forståelse og erkendelse. Man forstår ud fra den eksisterende viden man har og de særevner man besidder.

Kritisk pædagogik: Det er nødvendigt at være bevidst om de mange magtrelationer der fremgår i samfundsbilledet. For at barnet skal kunne leve frit for disse magtrelationer i samfundet, må det være bevidst om at de eksisterer.


Konstruktivistisk pædagogik: Barnet ser gennem sin opdragelse, uddannelse og undervisning verden som konstruktioner/kognitive skemaer. Barnet kan selv skabe konstruktionerne, genskabe dem via rekonstruktioner, opdele dem i delelementer og forholde sig kritisk til disse vha. dekonstruktioner. I de fleste tilfælde vil man se læring en fælles proces. Man kan se konstruktionerne som en slags kognitive skemaer opbygget af viden og erfaringer. Den konstruktivistiske pædagogik har stærkt fokus på individet.  

Vi har kort skitseret de styrker og svaghed vi finder ved pædagogikkerne:

Pædagogisk realisme
Styrker: fokus på at nå et mål
Svagheder: Barnet ses som et objekt som den voksne kan påvirke envejs. 


Humanistisk pædagogik
Styrker: Man prøver at forstå barnet og lader det udfolde sig på sin helt egen måde. Selve etikken er underlagt og barnet får lov til at være sig selv.
Svagheder: Ingen respekt for autoriteter.

Kritisk pædagogik
Styrker: Opgøret mod de sociale positioner er med til at give alle en mulighed for at få ytret en mening.
Svagheder: Vi kan frygte at miste de faste rammer vi har brug for.

Konstruktivistisk pædagogikStyrker: børn har mulighed for hele tiden at udvikle sig socialt. Barnet har mulighed for at ændre på sin opfattelse af opdragelsen og hele tiden udvikle sig på denne måde.
Svagheder: erfaring er med til at udvikle barnet og hvis man ikke har særlig mange erfaringer indenfor nogle områder er man bagud i forhold til de andre børn.

I tilfælde af at man har en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori, tænker vi, at det fælles grundlag forsvinder. Den enkelte må i stedet handle ud fra egen overbevisning og ens egen moral. Der findes ingen fælles rammer og regler for hvordan samværet skal foregå, men i stedet er der fokus på de enkelte pædagogers handlemåde. Vi forestiller os at der hurtigt vil opstå kaos, fordi der ingen fælles udgangspunkt og retningslinjer er. Vi mener, at der i stedet er behov for et fælles regelsæt og en mulighed for at tale sammen kollegaer imellem og søge råd og sparring, hvis der opstår udfordringer.



Synssansen (skal ikke tælles med)

Synet

Vi har arbejdet med synssansen og hvilke aktiviteter man kan lave for at stimulere synssansen
-          Synet: vigtigt i forhold til bevægelse os selv og vores omgivelser
-          Synet er en aktiv proces, den bearbejder og afprøver hypoteser om betydning af impulser
-          Ved hjælp af stereo og dybdesyn kan vi vurdere: form, afstand, retning og hastighed på ting
-          Synssansen er den senest udviklet, men udvikles hurtigt
-          Gennem synet skaffer vi os visuel hukommelse og forestillingsevne
-          Det man ser påvirkes af ens erfaringer. Derfor ser vi aldrig helt ens.
-          Synssansen er meget væsentlig i forhold til vores evne til at have kommunikation og samspil med andre.
-          Hvis man ikke er i stand til at aflæse ansigtsudtryk og mimik kan kommunikationen nemt gå skævt.
-          For nogle sensitive mennesker kan sanseindtryk virke meget voldsomme og overstimulerende. 
-          
Vi har planlagt en motorikbane som kan udføres hvis synssansen skal stimuleres.
Følgende elementer skal indeholdes i en motorisk bane med fokus på synet:
·         Gå på line – fokus på syn og balance
·         Op over redskaber
·         Neden under redskaber, bomme mv
·         Vurdere underlag, fx skumunderlag, grus, sten osv
·         Trapper
·         Opgaver med synsbedrag
·         Vurder afstand mellem redskaber fx trædesten
·         Se forskellige farver
·         Vurder lysindfald fx hvor i hallen man befinder sig med lukkede øjne

·         ’halen på æslet’

3år og fuld fart på aktiviteterne (skal ikke tælles)

Vi har gået lidt i dybden med motorisk udvikling for en 3 årig og hvilke aktiviteter de formår at deltage i.


En 3 årig kan:
  • har udviklet en diagonal gang med rotation i ryggen og bruger hæl og tå i fodafviklingen.
  • ved løb vises der tegn til diagonalt arbejde.
  • finmotorik f.x. fødderne sættes fladt mod underlaget, men har “tendens” til svævefase.
  • kan gå på trapper
  • stå på et ben i kort tid
  • kan li at klatre men forsigtig med højder.
  • kaste og gribe en bold
  • sprede fingre
  • sætte perler på snor
  • klippe saks, perler på snor, begynde at hælde fra karton


leg og aktiviteter for en 3 årig:

  • leg med/gribe bold
  • klippe med saks, perler på snor, tegne
  • hoppe, danse, cykle på 3 hjulet cykel
  • rollelege
  • bondemandens gulerødder
  • faldskærmsleg
  • forhindringsbane
  • stå trold/fangeleg
  • begyndende gemmeleg
  • tæppetræk/slæde
  • sanglege (bum tjikka bum med Kaj og Andrea, en lille and med vinge, mave mås bette gås).
  • kan gå på line